Enlightened Følg Laura Derns strabadser efter nervøst sammenbrud i HBO-serien Enlightened

Denne serie findes på Play
Del 6, Sandy
fredag 18 maj 01.00 CANAL+ Series
Amy får et overraskende og velkommende besøg af Sandy, en kvinde hun mødte på på hjemmet på Hawaii. Men hendes mor ødelægger det og Sandy tvinges til at bo hos Levi. Deres forhold forværres, da Sandy misser en yogatime, hun skulle have været til.
Flere sendetider
Episodeguide
Luke Wilson og Diane Ladd medvirker også i den nye serie, der har premiere på CANAL+ til november 2011.
Amy Jellicoe har været sin egen værste fjende i det meste af sit voksne liv. Hendes selviske og ofte selvdestruktive valg har medført et meget ydmygende nervøst sammenbrud. Efter et længere ophold på et behandlingscenter skal Amy igen til at samle skårene af sit liv. Hun kommer tilbage med fornyet energi og nye værktøjer, men hendes gode hensigter medfører kun mere drama og uventet ravage blandt hendes nærmeste i HBO’s dramakomedieserie Enlightened
Hvad er meningen med at føle sig i bedring, hvis du får alle andre til at føle sig dårligere tilpas? Det er spørgsmålet, Laura Dern stiller sig selv i den nye serie Enlightened, som den Oscarnominerede skuespiller selv producerer i samarbejde med Mike White. Serien har amerikansk premiere den 10. oktober og kommer til CANAL+ en måned senere. Dern spiller den 40-årige Amy Jellicoe, en festglad chefindkøber hos Abaddonn Industries. På jobbet har Amy en affære med sin chef Damon (Charles Esten), en affære der ikke helt går, som Amy havde håbet. En dag har hun fået nok, og hun eksploderer i et regulært sammenbrud over for chefen og flere kollegaer. Efter sammenbruddet tager Amy på orlov, hvor hun tilbringer en længere periode på et dyrt og alternativt behandlingscenter på Hawaii.
Fyldt med ny energi og indsigt, som hun har opnået ved hjælp af meditation og selvhjælpskurser, vender Amy efter nogle få måneder tilbage til sit gamle liv. Damon har i mellemtiden givet Amys gamle job til hendes tidligere assistent Krista (Sarah Burns), men Amy formår at finde sig nye opgaver på kontoret. Hun havner derfor i IT-afdelingen i kælderen omgivet af sære eksistenser. Samtidig opdager Amy korruption på arbejdspladsen, og hun beslutter sig for at anvende sit nye bedre jeg i kampen mod alt ondt. "Jeg skal forandre mig – og arbejde for forandring” lyder Amys nye mantra. Hun har langt fra varme relationer til moderen Helen (Diane Ladd, Derns virkelige mor), men hun flytter alligevel hjem til hende for at prædike sin nye lære, hvilket ikke går stille for sig.
Amy mener også, at hendes eksmand, slackeren Levi (Luke Wilson fra "The Royal Tenenbaums"), har brug for hendes hjælp i forbindelse med et misbrug af hash. Men spørgsmålet er, hvem der i sidste ende står bedst, når den nye Amy inviterer til Tofu-middag og holder store taler om, hvordan livet bør leves?
Laura Dern er selv hjernen bag Enlightened i samarbejde med Mike "School of Rock" White, som desuden spiller en af de excentriske kollegaer i Abaddonns kælder. Som Abaddons personalechef finder man Amy Hill, og Robin Wright ("Forrest Gump") har en tilbagevendende gæsterolle. White har instrueret pilotafsnittet, og blandt seriens øvrige instruktører finder man blandt andre Jonathan Demme ("Ondskabens Øjne") og Miguel Arerta ("The Good Girl").

House of Lies
Ny amerikansk dramakomedieserie fra 2012 med Don Cheadle. Marty Kaan er teamleder af en bande skrupelløse managementkonsulenter i et konsulentfirma i LA.
Læs mere

30 Rock - sæson 6
Se sjette sæson af den anmelderroste og prisbelønnede komedieserie ”30 Rock” på CANAL+.
Læs mere

Parks and Recreation - sæson 4
Se fjerde sæson af den Emmy-nominerede komedieserie "Parks and Recreation", hvor småbylivet kobles sammen med store politiske ambitioner.
Læs mere

Shameless - sæson 2
I anden sæson af ”Shameless" står familien Gallagher som sædvanligt over for nye udfordringer.
Læs mere

Bored to Death - sæson 3
Den fiktive Jonathan Ames er tilbage i en ny sæson af den neurotiske komedieserie ”Bored to Death”, som er instrueret af den virkelige Jonathan Ames.
Læs mere

House - sæson 8
Det gik helt galt for Dr. House i slutningen af forrige sæson, og det er tid til en ny start, når vi møder ham igen bag fængselsmurene i indledningen af ottende sæson.
Læs mere

Luck
Ny Michael Mann-serie med Dustin Hoffman og Nick Nolte på CANAL+. HBO-serien "Luck", omhandler livet omkring hestevæddeløb.
Læs mere

The Life and Times of Tim
Den animerede serie The Life and Times of Tim er tilbage med sæson tre.
Læs mere

Enlightened
Følg Laura Derns strabadser efter nervøst sammenbrud i HBO-serien Enlightened. Luke Wilson og Diane Ladd medvirker også i den nye serie, der har premiere til november.
Læs mere