Tom Kristensen er sulten efter sejre oven på sidste sæson lidt skuffende personlige resultater i DTM.

Schumacher, Kristensen, Bakkerud - og Senna?

CANAL+ har live-transmissioner fra hele DTM-serien med Tom Kristensen og Christian Bakkerud på startlisten. Europas bedste standardvogns-serie DTM præsenteres 19. april med et stort show på Düsseldorfs gågader. Herefter er der mindre end en måned til første afdeling, der afvikles på formel 1-banen i Hockenheim.

Christian Bakkerud er klar til at køre DTM for Audi.

DTM 2009 omfatter i alt 10 afdelinger i fem europæiske lande og feltet er måske det stærkeste nogensinde. Audi, der har vundet mesterskabet de seneste to år, satser på et hat-trick og har den ottedobbelte Le Mans-vinder Tom Kristensen som en af titelkandidaterne. "Vi er fire kørere der får den opdaterede A4-model årgang 2009 og vi har alle en realistisk chance for tage titlen," siger den 41-årige dansker. De tre øvrige Audi-kørere i 2009-modeller er den regerende mester Timo Scheider, Mathias Ekström (mester 2004  og 2007) og Martin Tomczyk.


Christian Bakkerud bliver den anden dansker i DTM 2009. 24-årige Bakkerud kørte i 2007 og første halvdel af 2008 i klassen lige under formel 1, GP2, men en dramatisk ulykke i Monte Carlo tvang ham til at sætte karrieren på stand-by. "Men nu er rygproblemerne overstået, og jeg glæder mig til at komme igang med DTM," siger Bakkerud, der skal køre en Audi A4 i 2007-trim for Futurecom-teamet. "Tom K har allerede givet mig et par tips, og selvom der er tale om et læreår, tror jeg på at jeg i løbet af sæsonen kan begynde at drille de etablerede stjerner," siger Bakkerud, der også på anden vis er optimalt forberedt til DTM-debuten: Sidste år indgik han i kommentator line-up´et ved Canal Plus´ live-transmissioner!


Hos Mercedes har man rykket den femdobbelte formel 1-Grand Prix-vinder Ralf Schumacher op i en ny 2009-model, og Michael Schumachers lillebror er dermed en af titelkandidaterne. Og Mercedes har måske også et andet, legendarisk navn i ærmet: Bruno Senna, nevø til den afdøde formel 1-verdensmester Ayrton, har testet fabrikkens DTM-racer, og forhandler nu om at køre hele 2009-sæsonen. Brune Senna, der de seneste år var en af Bakkeruds konkurrenter i GP2, lægger ikke skjul på at formel 1 er hans ultimative mål, men DTM 2009 kan blive et stort skridt på vejen mod motorsportens kongeklasse.
"DTM er en fantastisk serie med uhyre stærke kørere. Men det kan blive svært: Det vil i givet fald blive første gang jeg kører udenfor formel-klasserme - og jeg kender ikke banerne," siger brasilianeren.
Schumacher, Kristensen, Bakkerud - og måske Senna. DTM 2009 bliver en fantastisk oplevelse på Canal Plus!

DTM-KALENDER 2009:

19/04: Præsentation, Düsseldorf (D)

17/05: Hockenheim (D)

31/05: Lausitzring (D)

28/06: Norisring (D)

19/07: Zandvoort (NL)

02/08: Oschersleben (D)

16/08: Nürburgring (D)

06/09: Brands Hatch (GB)

20/09: Circuit de Catalunya (E)

11/10: Dijion-Prenois (F)

25/10: Hockenheim (D)


TOM KRISTENSEN Født: 07/07 1967. Bopæl: Monaco. Civilstand: Samboende med Hanne. Bil: Audi A4 (2009). DTM-debut: 2004. Bedste DTM-resultat: Tre sejre. Andet: Vinder af 24-timers løbet i Le Mans otte gange.


CHRISTIAN BAKKERUD Født: 03/11 1984. Bopæl: England. Civilstand: Ugift. Bil: Audi A4 (2007). DTM-debut: 2009. Bedste DTM-resultat: Debutant. Andet: Kørte i  GP2 (klassen lige under formel 1) i 2007-08.


DTM 2009 PÅ CANAL+: Vi viser alle kvalifikationer (lørdag) og alle løb (søndag) direkte.

Kommentatorer er Peter Nygaard (journalist, tidligere pressechef for DTM-serien) og motorsportsekspert Lars-Christian Brask.

CANAL+ giver med sin dækning af Æresdivision de danske seere mulighed for at følge det store unge fodboldtalent Christian Eriksen i Ajax.

Læs mere

CANAL+ tilføjer den bedste argentinske liga, Primera División de Argentina, til kanalens i forvejen eksklusive fodboldrettigheder.

Læs mere

CANAL+ har sikret sig rettighederne til hele ATP-touren. Aftalen gælder for perioden 2011 – 2013, og de mange tenniskampe kan fremover opleves på CANAL+ Sport 2.

Læs mere

CANAL+ opruster sporten med Serie A i HD, ATP- og WTA tennis, Major League Soccer, Copa America, Barca-tv, Real Madrid-tv, Milan-tv og NBA.

Læs mere

CANAL+ viser op til 6 kampe hver serierunde fra Serie A. Følg de italienske stjerner direkte på CANAL+. Se kampoversigt her.

Læs mere

CANAL+ viser en række kampe direkte fra den amerikanske fodboldliga Major League Soccer.

Læs mere

CANAL+ følger Elitserien i Speedway så tæt som muligt og sender et løb hver tirsdag hele sæsonen 2010. 

Læs mere

DTM 2010 er på vej ind i slutspurten. Kommende weekend har seriens syv britiske kørere hjemmebane. Syvende afdeling af succes-serien afvikles på Brands Hatch-banen.

Læs mere

Terminlisten for verdens bedste basketball-liga er klar, og kampene kan ses direkte på CANAL+.

Læs mere

CANAL+ udvider motorsporten med den amerikanske version af Formel 1.

Læs mere

Oplev fodboldens største stjerner i unik billedkvalitet og superskarp lyd.

Læs mere