Generation Kill

Episodeguide


"Marines are like America's little pit bulls. They beat us, mistreat us, and once in a while they let us out to attack someone".

Alexander Skarsgård har en af de største roller i tv-serien Generation Kill, som foregår i Irakkrigens indeledende fase. Hans "First Suicide Battalion" har fået en usædvanlig mission; de skal lokke irakerne til at angribe dem med fuld styrke. De højtstående officerer tror, at det værste dermed vil være overstået, men dér har de gjort regning uden vært.

Generation Kill er en virkelighedsbaseret miniserie i 7 dele. Under invasionen i Irak i 2003 var journalisten Evan Wright til stede for at skrive artikler til Rolling Stone. De blev senere udgivet i bogform, og Wright fik flere priser for sine skildringer af livet i en amerikansk marinebataljon. Tv-versionen, som fokuserer på krigens første fyrre dage, er inspillet i Afrika og produceret for HBO af holdet bag "The Wire". CANAL+ viser den desuden i HD-format.

Skarsgårds karakter, sergent Brad Colbert, kaldes The Iceman på grund af sin evne til at holde hovedet koldt, selv når han stirrer Døden lige i øjnene. Han indgår i First Reconnaissance Battalion, der har base i  Camp Mathilda i ørkenen nord for Kuwait. De ser sig selv som marineinfanteriets cowboydivision - individualister, som har gennemgået den hårdest tænkelige træning. Året er 2003, og mændene er i begivenhedernes centrum men afskøret fra omverdenen. Her er hverken tv, mobiltelefoner eller internet. Solen bager ubønhørligt, og alle har røde øjne pga. Det omkringhvirvlende, fintkornede sand. Soldaterne fordriver tiden med at træne kampsport, lave sjov med hinanden, læse breve højt samt diskutere hvorvidt J-Lo er død, sådan som lejrrygterne vil vide, hun er. Som reporter for Rolling Stone Magazine mødes man med den største mistænksomhed - der kun mindskes en smule, når man fortæller, at man også skriver for Hustler.

Mændene fra Camp Mathilda har fået til opgave at sikre en bro over floden Eufrat, men i virkeligheden er formålet med deres fremfærd at 'trigge' et irakisk angreb, som udmatter fjenden, inden den næste bølge af amerikanske styker når frem. Uklare ordrer fra de overordnede og betingelser i konstant forandring gør tilværelsen svær. Man forsøger at få mening ud af tilsyneladende ubetydelige begivenheder; en madleverance fra Pizza Hut i Kuwait City kan betyde, at man snart skal i krig. Og da USA bomber Bagdad, siger Colbert: "Nu har vi sparket til hvepseboet - så det er vist bedst, hvis vi dræber alle hvepsene."

Rudy Reyes, en af sergenterne fra Camp Mathilda, spiller sig selv. De øvrige karakterer er alle opkaldt efter deres modstykke i den virkelige verden. Generation Kill er produceret af David Simon, Ed Burns, Nina K. Noble, George Faber og Charles Pattinson.

Canal+

Kalender

Tilføj kommende premiereafsnit af følgende serier til min kalender:

TILFØJ

Serier kl. 20.00

Se komplet