UFC - Ultimate Fighting Championship

CANAL+ sender The Ultimate Fighting Championships Live, hvor du også kan følge danske Martin "the Hitman" Kampmann, når han fighter i stålburet.

Danske Martin "the Hitman" Kampmann

Det er en sand lækkerbisken for fans af kampsport, når nogle af sportsverdenens største atleter tørner sammen i UFC Live. Mixed Martial Arts (MMA) kombinerer boksning, Jiu-jitsu, Muay Thai og brydning, og sporten er på kort tid blevet den hurtigst voksende sport i USA.

Inden for Mixed Martial Arts er Ultimate Fighting Championship (UFC) sportens absolut største og populæreste forbund. UFC er desuden blevet et kæmpe tv-fænomen, der samler millioner af tv-seere, når forbundets største stjerner mødes til de forskellige stævner. Ved UFC 100-stævnet sidste år havde over 1,7 millioner personer således betalt omkring 50 dollars for at se kampene på tv, hvilket gjorde stævnet til den fjerde største Pay-Per-View-begivenhed nogensinde.

Læs mere på www.MMAforum.dk.